Lad os skabe en vidunderlig fremtid sammen!
Der er flere diagnostiske tests, der kan bruges til at vurdere bugspytkirtelfunktionen. Nogle almindeligt anvendte test inkluderer:
-
Fækal elastasetest: Denne test måler niveauerne af et protein kaldet elastase i afføringen. Elastase produceres af bugspytkirtlen og er ansvarlig for at nedbryde fedtstoffer i tarmen. Lave niveauer af elastase i afføringen kan indikere bugspytkirtelinsufficiens, som er en tilstand, hvor bugspytkirtlen ikke producerer nok enzymer til at fordøje maden korrekt.
-
Serum amylase og lipase test: Disse test måler niveauet af to enzymer, amylase og lipase, i blodet. Amylase produceres af bugspytkirtlen og hjælper med at fordøje kulhydrater, mens lipase hjælper med at fordøje fedt. Forhøjede niveauer af amylase og lipase i blodet kan indikere pancreatitis, som er betændelse i bugspytkirtlen.
-
Endoskopisk ultralyd (EUS): Denne test bruger et specialiseret endoskop udstyret med en ultralydssonde til at visualisere bugspytkirtlen og vurdere dens funktion. EUS kan bruges til at opdage abnormiteter i bugspytkirtlen, såsom cyster eller tumorer, og til at evaluere strømmen af bugspytkirtelsaft.
-
Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI): Denne test bruger et stærkt magnetfelt og radiobølger til at producere detaljerede billeder af bugspytkirtlen og omgivende organer. MR kan bruges til at opdage abnormiteter i bugspytkirtlen og vurdere dens funktion.
-
Pancreasfunktionstests: Disse tests involverer brug af specielle farvestoffer eller kemikalier, der indtages eller injiceres og derefter måles i blodet eller urinen for at vurdere bugspytkirtlens funktion. Nogle eksempler på bugspytkirtelfunktionstest omfatter secretin-pancreozymin-testen, pancreolauryl-testen og cholecystokinin-testen.
Samlet set vil den specifikke diagnostiske test, der bruges til at vurdere bugspytkirtelfunktionen, afhænge af den enkelte patients symptomer og sygehistorie samt den formodede årsag til eventuel bugspytkirteldysfunktion.
α-AMY】α-amylase Assay Kit (EPS Substrate Method
Baggrund for kliniske indikationer
Det bruges til hjælpediagnose af akut og kronisk pancreatitis, akut blindtarmsbetændelse, hepatitis, levercirrhose og andre sygdomme. Øget amylaseaktivitet: ses hos patienter med akut pancreatitis; akut abdomen: akut blindtarmsbetændelse, tarmobstruktion, ulcusperforation osv.; kronisk pancreatitis, fåresyge, spytkirtelsuppuration osv.; det kan også forårsage en let stigning i amylase. Nedsat amylaseaktivitet: ses hos patienter med hepatitis, levercirrhose, leverabsces osv.
